Signe Eflund

Master Hair & Makeup Artist, Creative Director og Educator.

Processed with VSCO with g6pro preset

Hvem er Signe Eflund?

Gennem mere end 25 år i skønhedsbranchen har jeg arbejdet i krydsfeltet mellem beauty, mode og personligt udtryk, fra modeuger, tv-produktioner og kampagner til undervisning, kreative samarbejder og personlige transformationer.

Mit arbejde bringer mig fortsat backstage på modeuger, events og kreative produktioner, hvor jeg arbejder med hår, makeup og styling i et miljø, hvor detaljen, helheden og det visuelle udtryk er afgørende. Jeg har gennem årene samarbejdet med både danske og internationale profiler samt brands som REDKEN, DAVINES, YSL, Schwarzkopf og Moroccanoil.

Inden for det seneste år har jeg blandt andet undervist ved internationale masterclasses og brancheevents for REDKEN i London og Schwarzkopf i Danmark. Derudover har jeg gennem de seneste tre år været dommer ved Danish Beauty Awards, hvor jeg bidrager med erfaring, faglighed og et skarpt blik for branchens udvikling.

Jeg har haft privilegiet at lede mit eget team som Creative Director og Key Hair & Makeup Artist — både på egne produktioner og som en del af REDKENs internationale shows i bl.a. Las Vegas, Barcelona, Danmark og Sverige, hvor vi skabte spektakulære looks til inspiration for branchen.

 

Gennem mange år har jeg samarbejdet med Christiane Schaumburg-Müller og skabt hår- og makeuplooks til blandt andet TV, reklamer og større offentlige fremtrædener. Fra 2018 til 2022 havde jeg den store fornøjelse at være eksklusiv hår- og makeupartist på Vild Med Dans, hvor jeg udviklede mere end 50 unikke looks sammen med stylings-teamet.

Tidligere grundlagde jeg salonkonceptet WOOMA, som udviklede sig til et stærkt beautybrand med speciale i hårtransformationer og farveteknikker.

En særlig passion i mit arbejde er transformationer – både når det handler om at få hår tilbage på sporet gennem Healthy Hair Journeys, men også når det handler om at hjælpe mennesker med at træde tydeligere frem som den bedste version af sig selv.

Jeg arbejder med en personlig og skræddersyet tilgang, hvor fokus ikke handler om standardløsninger, men om at fremhæve det, der klæder det enkelte menneske bedst – og skabe looks, der understøtter personlighed, udstråling og det menneske, de ønsker at være

 
Min tilgang i dag

I dag handler mit arbejde ikke kun om hår og makeup – men om helheden omkring mennesket foran mig.

Jeg tror på, at det ydre kan være med til at styrke det indre. At føle sig veltilpas, genkende sig selv i spejlet og føle sig som den bedste version af sig selv kan skabe energi, selvtillid og overskud i hverdagen.

Derfor arbejder jeg i dag mere personligt og skræddersyet end nogensinde før. Uanset om det handler om Healthy Hair Journeys, styling, makeup eller kreative samarbejder, er mit fokus altid at skabe looks, behandlinger og oplevelser, der føles autentiske for det enkelte menneske.

Mit mål er ikke at få alle til at ligne hinanden – men at fremhæve det, der allerede er særligt.